Lakha Lamas Tsa-Tsa'er
I foråret 2020 blev Lakha Lama ramt af en blodprop i hjernen, og mistede sin førlighed. Han valgte at dedikere sin tid til dharma-arbejde i form af at lave Tsa-Tsa’er, i hvilke han lagde al sin velsignelse og lykkebringende bønner til gavn for alle levende væsener.
Lakha Lama var fysisk svækket, og det tog ham lang tid at presse leret ned i formen, og male hver enkelt Tsa-Tsa, men han blev ved næsten dagligt i et par år, indtil han til sidst ikke havde kræfter til at udføre arbejdet længere. Lakha Lama nåede at lave over 10.000 Tsa-Tsa’er. Mange blev givet væk, men der var stadig en stor mængde tilbage.
I sommeren 2024 besluttede Lakha Lamas hustru Pia at viderebringe den store velsignelse, der ligger i Lakha Lamas Tsa-Tsa’er, så de kunne blive til gavn for så mange mennesker som muligt. Pia fandt på at montere reliefferne på træplader, med specialfremstillede, forgyldte trærammer. Lakha Lama godkendte denne anvendelse af Tsa-Tsa’erne, og blev meget glad for resultatet.
Læs mere på lakhalama.org.
Ønskeliste
Det er muligt, at skrive sig på en ønskeliste til en Tsa-Tsa-montage på e-mail: mail@simplysharing.org.
Hvis der fortsat er stor interesse, vil vi måske genoptage produktionen det kommende år. Vi gemmer en kasse Tsa-Tsa’er, så muligheden er i begrænset omfang tilstede.
Det anbefales, at give en donation på 600 kr. for en montage. Heraf udgør materialeomkostningerne ca. halvdelen.
Betaling
Betaling aftales nærmere, hvis ny produktion sættes igang. Overskuddet går ubeskåret til bevarelsen og formidlingen af Lakha Lamas dharma på www.lakhalama.org.